Ny direktør i SAS Cargo

SAS Cargos nuværende Vice President, 40-årige Kenneth Marx, bliver selskabets nye adm. direktør og koncernchef. Han efterfølger Peter Grønlund, der skal være adm. direktør og koncernchef i Scandlines.



”Med over 16 års erfaring fra SAS Gruppen, herunder de

seneste fem år i SAS Cargo, har Kenneth Marx en solid viden om fragtverdenen. Derudover har han de seneste år præsteret flotte resultater både som chef for SAS Airmail og senest som ansvarlig for Business Systems i SAS Cargo,” siger bestyrelsesformand for SAS Cargo Group, John Dueholm.



Som nuværende medlem af direktionen i SAS Cargo Group, har Kenneth Marx forhåndskendskab til mange af de udfordringer, SAS Cargo står overfor.



Kenneth Marx, der i 1997 færdiggjorde sin MBA eksamen fra Handelshøjskolen i København, startede i SAS Airline i 1987, fra 1990 til 1999 bestred han forskellige poster i SAS Commuter og sluttede som Director Business and Finance. I 1999 kom han til SAS Cargo.



SAS Cargo omsatte i 2003 for 2.954 SEK og har 1.250 ansatte i Skandinavien og 130 udenfor Skandinavien.

Skrevet af