Hoteller bliver større udgift for rejsende

De forventede prisstigninger på erhvervsrejser betyder, at virksomheder, der vil opretholde deres rejseniveau, skal satse på øget effektivisering af indkøb, stramning af rejsepolitik og målrettet brug af online booking, siger Amex-rapporten.



American Express’ prognose for prisudviklingen for erhvervsrejser baseres på statistik, undersøgelser af leverandørmarkeder, regionale økonomiske tendenser og interviews med brancheeksperter.



Efterspørgslen efter hoteller stiger meget kraftigt i alle regioner. Stigende belægning og begrænset konkurrence mellem fritids- og forretningsrejsende giver hotelejerne øget kontrol over forhandlingerne, siger Amex.

Amex forudser i sin prognose de største stigninger på førsteklasseshoteller i Fjernøsten – med op til 25 %.



”Vi forventer, at prisstigningerne vil medføre en ændret adfærd i erhvervslivet ved indkøb af rejser. Mange virksomheder vil øge fokus på organiseringen af deres indkøb, ved at indføre nye tekniske værktøjer på bookingstederne,” siger Kaveh Atrak, nordisk direktør for American Express Business Travel.

Skrevet af