Kommentaren

Ganske som ventet meddelte finansminister Thor Petersen (V) mandag, at den danske regering er parat til at slå følge med deres nye svenske kolleger og sælge de statslige andele af SAS. Det er ikke alene et spørgsmål om ideologi, men en naturlig følge af den europæiske udvikling og EU`s målsætning. Her skal den enkelte stat og de europæiske myndigheder regulere erhvervslivet gennem lovgivning og fælles regler, men ikke have egentlige ejerskaber.



Derfor vil den ny regering i Sverige ikke kun sælge sin andel i SAS.



Den vil også afhænde en lang række andre statslige ejerskaber, der har været et middel til kontrol med erhvervene i det svenske socialdemokratiske folkehjem. Ganske som det også for skiftende socialdemokratiske regeringer herhjemme var god tone, indtil stemningen i Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketofts regeringsår skiftede.



Sverige tager altså fat på den udvikling, der har været i gang i Danmark i det meste af en snes år. I den periode er televæsen, energi, TV og radio, offentlige ydelser og meget andet blevet liberaliseret, I øvrigt til gavn for kunderne i form af mærkbart lavere priser og bedre service.



Mange – også blandt rejsebranchens faste stok – har det vanskeligt med tanken om SAS på helt private hænder.



Det skyldes veneration, men også frygt for, at en privat ejer måske vil foretrække at flytte størsteparten af virksomhedens aktiviteter til Stockholm eller måske et helt andet sted. Og den frygt kan jo vise sig berettiget. Det vil alene blive de forretningsmæssige argumenter, der vil afgøre, hvad fremtiden skal bringe, hvis og når SAS er på private hænder.



Tænk hvis det f.eks. ville blive islandske, britiske eller amerikanske. SAS er et fænomenalt brand. Kendt for sin kvalitet og service, men jo ikke noget lavprisselskab. En ny ejer kunne endda finde på at ændre forretningsstrategi eller lade SAS være en brik i en større koncerns aktiviteter.



Men i europæisk erhvervsliv er det allerede vilkår i en globaliseret verden.



Ændring af SAS sker hverken i dag eller i morgen. Det kræver lang forberedelse og politisk debat. Og så er der jo det med nordmændene. Vil den norske socialdemokratisk ledede regering sælge de statslige norske aktier? Sandsynligvis hvis Danmark og Sverige insisterer. I så fald er det vanskeligt at se, hvilken glæde en norsl trafikminister har af en sjettedel af aktierne, hvis de fem sjettedele ligger hos en stor international spiller.



Men SAS er en hjørnesten i rejsebranchen og på mange fronter en dominerende faktor.



Med omskrivning af et gammelt fransk citat: ”Når SAS fryser, nyser det meste af flybranchen!”



Derfor er det ikke liggyldigt, hvad der sker nu. Derfor bør den danske rejsebranche, de danske lufthavne og andre med interesse for fremtiden i SAS nu give til kende, hvor de står.



Uanset hvordan udfaldet bliver, vil det være trist, hvis beslutningsprocessen alene er bliver en ideologisk politisk afgørelse.



Branchefolkene må lade deres røst høre. Gerne i Take Off.

Skrevet af