Chefen for SAS Ground Handling i Danmark, direktør Lars Johansson, søger nye græsgange. Han skal være adm. direktør for Systematic med ca. 400 ansatte, et teknologifirma med store kontrakter på salg af systemløsninger blandt andet til sundhedsvæsenet.
På falderebet løfter han en flig af spændingen ,om det lykkes for selskabet at beholde handlingskontrakten af Sterlings fly i Skandinavien. I kampen mod Servisair og Novia, der også menes at være med i forhandlingerne. En kontrakt, der betyder arbejde til omkring 100 SAS- ansatte.
“Jeg vil godt sige, at jeg tror den er hjemme, selv om den endnu ikke er underskrevet,” siger Lars Johansson til Take Off. Hanregner med, det kun er et spørgsmål om få dage. “Vi har mødt masser af forhandlingsvilje med vort personale, og jeg kan unde dem, at jeg kunne sende dem denne afskedshilsen, det har de fortjent.”
Lars Johanssons stilling er netop opslået, både internt og eksternt og ventes besat, senest fra september.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

