Bella Vista Travel får travl juli

Den 1. juli kommer det nye luksus krydstogtskib Seven Seas Voyager

for første gang til København. Skibet har jomfrurejse til april, og vil

besøge København fire gange i løbet af sæsonen.




Den 15. juli besøger det helt nye Crystal Symphony København på sin jomfrurejse. Crystal Cruises har, oplyser dets danske agent, Bella Vista Travel (der også er agent for Radisson Seven Seas Cruises), flere gange vundet priser som bedste rederi for de store krydstogtskibe.



Begge skibe er i den øverste – og dyreste – ende af skalaen med luksus på et 5- eller 6-stjernet niveau.



I øvrigt ser 15. juli ud til at blive årets travleste dag i Københavns Havn næste år. Et andet af verdens førende luksusrederier, SilverSea Cruises, har 14. og 15. juli tre af sine skibe i byen, nemlig Silver Cloud, Silver Wind og Silver Whisper. Rederiet besøger byen flere gange i løbet af sæsonen.




Bella Vista Travel har også Seven Seas Voyager i København den 15. juli. Hertil kommer, at seks andre krydstogtskibe har meldt deres ankomst denne dag, så der bliver trængsel ved kajpladserne på Langelinie og I Frihavnen – og travlt for incoming-branchen.

Skrevet af