Tredje CPH-direktør forlader lufthavn

Den tredje direktør forlader nu ledelsen i Københavns Lufthavne A/S. Direktør med ansvar for bl.a. Investor Relations, Flemming Pedersen, bekræfter overfor Børsen, at han er blevet sagt op med den begrundelse, at hans arbejdsområde delvist er bortfaldet: ” Jeg er simpelthen blevet sagt op, fordi det arbejdsområde jeg har haft delvist er faldet bort i og med at vi nærmest har en spøgelsesnotering på fondsbørsen” siger den fyrede direktør til Børsens Nyhedstjeneste i dag.

Meddelelsen om Flemming Pedersens fratræden kommer dagen efter at en anden nøgleperson i ledelsen, underdirektør Mogens Kornbo, i går meddelte, at han har takket ja til en topstilling udenfor luftfartsbranchen.

Og i slutningen af 2006 sagde en tredje ledende skikkelse, Kjeld Binger, farvel til kollegerne i Kastrup, for at tiltræde en stilling som direktør i Dubais Lufthavn.

Skrevet af