Der er meget at holde styr inden for eksempel ferien bliver til virkelighed, siger pengeinstitut. Arkivfoto: Henrik Baumgarten.

Bank til forbrugere: Køb billet direkte hos flyselskab

”Køb direkte hos flyselskab, betal med internationalt kreditkort og hav styr på rejseforsikringen,” lyder nogle råd fra Spar Nord-banken til forbrugerne inden sommerferien for alvor begynder.

”Book i god tid, og vær fleksibel,” lyder et af flere råd fra rejseekspert i pressemeddelelse fra Spar Nord-banken. Når der er begrænset kapacitet, bør man ikke lurepasse for at se, om der kommer billige billetter kort inden ferien. Som udgangspunkt bliver ruteflyene blot dyrere tættere på afgang, lyder det blandt andet.

Spar Nord tilråder også, at flybilletten købes direkte hos flyselskabet, ikke for eksempel et rejsebureau. Hvis ens fly bliver aflyst eller forsinket, står man væsentligt bedre ved at have via flyselskabet, hedder det.

Hvis man har booket via en anden udbyder, kan det blive markant sværere at få refunderet sine penge eller modtage kompensation, siger rejseeksperten og tilføjer, at det er vigtigt at booke en sammenhængende rejse, hvis den eller de rejsende skal skifte fly for at nå destinationen.

Brug internationalt betalingskort
Når hotel og fly skal betales, er det ifølge Jesper Dammand, direktør for kort og betalinger i Spar Nord, klogt at benytte et internationalt betalingskort:

”Betalingsmetoden er langt fra ligegyldigt. Skulle der ske noget uventet, hvor man har krav på at få sine penge retur, er det ofte nemmere med et internationalt betalingskort som Visa eller Mastercard på forudbetalte ydelser.

Det er også udbredt, at betaling af biludlejning skal ske med et kreditkort,” siger han.

Kortdirektøren tilføjer, at et andet godt råd er at tjekke, om forbrugsgrænsen på ens kreditkort er høj nok. ”Er flybilletter, hoteller og andet købt på kreditkortet inden for en periode på 30 dage, risikerer man at overstige grænsen,” siger han og tilføjer, at det er en fordel at have flere betalingskort med på ferien.

Et andet område er at have styr på forsikringerne inden afrejse. ”Tjek om man er dækket af en rejseforsikring og eventuelt afbestillingsforsikring. Nogle kreditkort kommer med en rejseforsikring, så det er værd at se efter,” siger Jesper Dammand.

 

Relaterede artikler:

Forbruger Europa advarer igen om bookingplatforme

Cheføkonom: Derfor har danskerne penge til rejser

Forbruger Europa: Flypassagerer bliver kastebold