Kommentaren

”Styrtdyk” er ikke et ord, der tit bruges af aktieanalytikere. Men det fald på over 7 pct. til kurs 117, der har ramt SAS-aktien, er massivt og ganske urovækkende. Overskuddet i andet kvartal blev på ca. en halv milliard danske kroner.



I lægfolks øre kan det virke som et rimeligt resultat, men i en koncern med SAS-omsætningen langt fra tilfredsstillende. Og så er det – skal vi lige huske – kun halvdelen af, hvad analytikerne har husket.



En del af forklaringen på tabet er de ca. 300 mio. danske kroner, som strejkerne har kostet selskabet.

Og her er vi tilbage ved stridens æble. Forholdet mellem ledelse og de ansattes organisationer som bliver stadig mere forpestet. Kernen er piloter og kabinepersonales hyppige brug af strejker og strejketrusler og en for en moderne virksomhed uhørt mangel på vilje til omstilling og forandring.

Udover de konkrete tab jager det også kunder væk og svækker den ånd, der altid skal bære en virksomhed under pres i gennem.



Trækker medarbejdere og ledelse ikke på samme hammel, er risikoen for kuldsejling altid tilstede.

Havde de faglige foreninger inden for SAS-organisationen opført sig ansvarsbevidst, ville regnskabet have set ganske anderledes positivt ud – og aktien ville ikke være dykket, men steget.



I Tyskland underkendte domstolene forleden lokomotivførernes ret til at strejke. Det skete af hensyn til almenvellet. Den tyske infrastruktur måtte ikke lammes.

Et overordentligt rimeligt synspunkt, der måske også burde omfatte andre grupper, der ved punktstrejker kan sætte hele samfundsmekanismen i stå. Vi kender faktisk den holdning fra tjenestemandslovgivningen. Det ville være utænkeligt, at politiet nedlagde arbejdet.



Måske burde det også være forbudt at hindre flytrafikken. Det er jo ikke kun en enkelt arbejdsgiver, der mærker konsekvenserne, men alle som er afhængig af at deres fly afgår – og helst nogenlunde til tiden.

Strejker i flybranchen er en reel gidseltagning af passagerer. Uanset om det er familier på vej til årets 14 dages ferie eller forretningsfolk, der skal indgå i lukrative aftaler.



Dagens regnskab er en advarsel – ikke mindst til de ansattes krigeriske tillidsfolk – at man ikke alene leger med ilden med de evindelige konflikter, men med hele fremtiden for SAS.

De seneste ti år har budt på mange eksempler på, at selv hæderkronede flyselskaber ikke har kunnet bevare selvstændigheden.



Så langt er SAS ikke ude – og ledelsen vil hævde slet ikke.



Men det skuffende kvartalsregnskab understreger, at personalets handlemønster har konsekvenser. Det er nok for meget at forlange, at det giver anledning til en smule eftertanke om de våben, som er anvendt i kampen for at undgå forandringer og besparelser.

Skrevet af