Bedre image for SAS og DSB

Det fremgår af en opgørelse fra det såkaldte Reputation Institute med blandt andre professor Majken Schultz fra Copenhagen Business School som deltager. Her måler man befolkningens opfattelse af en lang række virksomheder, og det viser sig, at både SAS og DSB har scoret betydeligt bedre end ved undersøgelsen sidste år, skriver Metroxpress ifølge borsen.dk.

 

Af de 41 virksomheder på listen ligger SAS på en plads som nummer 19, mens DSB S-tog er nummer 28 og selve DSB kommer ind som nummer 31. Det betyder markante fremgange for selskaberne, og for S-togene endog den bedste placering nogensinde.


Flemming Jensen fra SAS i Danmark mener, at årsagen skal søges i forbedret præcision og gennemskuelige priser uden tillæg for det ene og det andet. Adm.direktør Søren Eriksen, DSB, nævner ligeledes rettidigheden som det vigtigste parameter.

Skrevet af Flemming Juul