Billigere flybilletter

2019/08/defaultmain.jpgLUFTFART: Trods højsæson for flyrejser, er der eksempler på, at den hårde konkurrence kan give forbrugerne billetpriser, der er lavere end nogensinde.

Skolernes sommerferie slutter for de fleste den 11. august i uge 32, og netop her er der gode muligheder for billige rejser med rutefly.

Prag er blandt de destinationer, hvor konkurrencen er knivskarp. SAS har blandet sig i kampen og udfordrer Norwegian og CSA Czech Airlines på ruten fra København. Det sikrer billetpriser på under 1.000 kroner, hvor CSA er billigst med en returbillet til 867 kroner fulgt af SAS med 898 kroner og Norwegian med 909 kroner. Faktisk er den laveste billetpris fra København til Prag 6% billigere end i samme uge for fire år siden, fremgår det af Dansk Flyprisindex fra travelmarket.dk.

Det er også billigere at rejse til Wien og Barcelona i starten af august end på samme tid i 2009, da billetpriserne nåede sit hidtil laveste niveau. Billigste returbillet i uge 32 er hos Vueling med 1.417 kroner. Wien lokker med 709 kroner for en returbillet med Austrian Airlines, mens NIKI vil have seks kroner mere.

“Eksemplerne viser, at der næsten skal målfoto til at afgøre, hvilket flyselskab, der er. Det er vigtigt, at man som forbruger holder sig orienteret om, hvor konkurrencen er skarpest, for det er her, at billetterne bliver billigst, uanset om det er højsæson eller ej,” mener adm. direktør Ole Stouby fra travelmarket.dk.