Biometrisk visum til Rusland kan true krydstogter

1024px-Петропавловская-крепостьCRUISE: Hvis russerne samtidig med, at danske og britiske turister som de første skal have biometrisk visum ved personligt fremmøde på ambassaden for at komme på en udflugt fra et krydstogtskib, kan det blive en alvorlig bet for succesfyldt krydstogttrafik i Baltikum.

Et pilotprojekt indføres i disse dage for at rejser fra lande som Storbritannien og Danmark til Rusland. Et krav om biometrisk visum er en modernisering – ikke en stramning, oplyser den russiske ambassade. I fremtiden kræver det personligt fremmøde på ambassaden i København for at få det pågældende visum.

Den danske rejsebranche er ikke begejstret. Slet ikke, hvis kunderne bor i Jylland. Og helt galt går det, hvis de nye regler også betyder, at krydstogtpassagerer, som kun skal på nogle få timers udflugt, typisk i St. Petersborg, også skal ind i ambassade-køen.

Hidtil har det været sådan for alle krydstogtpassagerer, at de populært sagt kunne være ”i krydstogtselskabets varetægt” under udflugter, og kun skulle have visum, hvis de ville på egen hånd i den russiske by.

”På et møde i København med russiske repræsentanter har vi ikke kunnet få bekræftet, at denne transitordning fortsætter for britiske og danske passagerer,” siger direktøren for et af de store krydstogt bureauer, Jesper Boas Smith, Bella Vista Travel til standby.dk.

”Min vurdering er, at en sådan ordning vil koste op mod halvdelen af de forventede bestillinger fra danskere på krydstogt til St. Petersborg. Dels vil det forøge omkostningerne væsentligt, dels bliver det hele for besværligt for at få nogle timer i byen på en uges krydstogt i Baltikum.

Man skal møde personligt op på det russiske konsulat i København minimum to uger før afrejsen. Tænk på det, hvis man bor i Jylland. Vi har spurgt om den nuværende transit-ordning for krydstogtskibenes passagerer kan bevares, men har endnu ikke fået et endelig svar,” siger han.

Det er let at forestille sig det visum kaos, der vil opstå, hvis danske og britiske gæster på et skib skal gennem bureaukratiet med biometrisk pas for at komme i land i St. Petersborg, mens en anden halvdel, typisk amerikanere, frit kan gå i land som sædvanligt.