Blue1 pynter godt i Københavns Lufthavn

Mens Helsinki Lufthavn sidste år havde 22 pct. transferpassagerer, er væksten i år faldet til blot fem procent, oplyser Københavns Lufthavn.

 

De mange transferpassagerer – bl.a. leveret af Blue1 – flyver nemlig nu via Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn konstaterede i sin opgørelse for passagertallet i sidste måned:

”Transfertrafikken stiger ikke mindst takket være Blue1’s satsning på Københavns Lufthavn som knudepunkt frem for Helsinki,” sagde Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavn.

 

Blue1 har foreløbig åbnet fem nye ruter fra Finland til Københavns Lufthavn.

Blue1’s øgning mellem Finland og København betyder fra næste år 750.000 ekstra rejsende til og fra hovedstaden, viser beregninger.

 

Blue1 satser på København med åbning af foreløbig fem nye ruter og markant udvidelse af de tre eksisterende. Fra 2013 betyder det 750.000 ekstra rejsende til og fra København, viser lufthavnens beregninger.

 

Når udenlandske virksomheder overvejer, om de skal åbne kontor i f.eks. Danmark eller Sydsverige, er gode flyforbindelser afgørende. Derfor er Blue1’s mange nye flyruter et argument for, at udenlandske virksomheder skal slå sig ned i Danmark.

 

Salgs- og markedsdirektør i Københavns Lufthavn Carsten Nørland: ”De nye ruter er fantastiske for lufthavnen, for København og Danmark. Med 750.000 ekstra passagerer gennem lufthavnen hvert år skaber vi vækst i København og styrker betydeligt hovedstadens position som vigtigt nordeuropæisk trafikknudepunkt.”

 

Blue1’s adm. direktør, Stefan Wentjärvi, understreger, at Københavns lufthavn med 134 europæiske og interkontinentale ruter har mere end dobbelt så mange ruter som Helsinki lufthavn. Det er et af hovedargumenterne for at øge på København.

 

Blue1 var sidste år det 20. største flyselskab i Københavns Lufthavn med 213.000 passagerer. Selskabets økonomi er dog så dårligt, at det nu lægges ind i selve SAS-koncernen.

Skrevet af Henrik Baumgarten