Flyselskabets 150. fabriksnye fly fra Boeing blev leveret i går. I 2017 er Norwegians flyflåde blevet udvidet med 32 nye fly.
Mellem 2008 og 2017 har Norwegian sat 150 nye fly fra Boeing i trafik. Norwegians nyeste Dreamliner, fly nummer 150, landede i Oslo Gardermoen lufthavn i går.
Næsten samtidig landede endnu et fabriksnyt fly; en Boeing 737-800, som også var den sidste flyleverance i år.
I 2017 har Norwegian indfaset 32 nye fly; seks Boeing 737 MAX, 17 Boeing 737-800 og ni Boeing 787-9 Dreamliners.