Bonusstrategi vil koste kunder

Det mener dagbladet Børsen, som erfarer, at flere konkurrenter er klar til at modtage frafaldne erhvervskunder, hvilket kan gå hen og blive endnu et alvorligt fejlskud fra den skandinaviske flykoncern, skrver borsen.dk.

 

SAS har valgt at forhindre, at virksomhederne har kunnet bruge de ansattes bonuspoint til at reducere de samlede rejseomkostninger. Det kan let få den betydning, at firmaer med store rejsekonti vælger SAS fra.

Peter Rasmussen, der er landechef for British Airways i Danmark, regner med, at SAS’ bonusstrategi vil flytte kunder over til BA. Han mener virksomhederne er presset til at finde andre løsninger og i BAs Executive Club kan bonuspoint bruges, som man vil.

Heller ikke Lufthansa vil ændre de forretningsrejsendes vilkår. Her kan kunderne selv bestemme, hvem der skal have glæde af pointene i Miles & More.

 Blandt storkunderne er Grundfos i Bjerringbro og her vil man også se sig om efter alternativer, selv om man grundlæggende er interesseret i at støtte det skandinaviske selskab. Med positionen i Jylland er der flere valgmuligheder, som oven i købet kan spare de rejsende for at skulle over København.

Skrevet af Flemming Juul