Der skal ikke være tvivl om, at et Danmark uden SAS vil være svækket. Det er fint med lavprisselskaber, men deres fartplaner passer ofte ikke særlig godt til erhvervslivets behov, og deres manglende indbyrdes samarbejde er årsag til, at de ikke kan være et alternativ til netværksselskabet SAS.
Sådan skriver lufthavnens forhenværende adm. direktør Niels Boserup i en kommentar i Jyllands Posten i går
Boserup kommer i sine betragtninger også ind på, hvad der vil ske, hvis SAS bliver opslugt af Lufthansa, som i første omgang vil satse på at flyve passagerer til de direkte oversøiske ruter fra Frankfurt og München. Hvis det sker vælger de rejsende stadigvæk selv. "Det giver muligheder for, at flere amerikanske selskaber vil flyve direkte til Kastrup. Ligesom mange asiatiske selskaber vil se på mulighederne for et tomrum efter SAS. Mine optimistiske forhåbninger kan dog ikke ændre ved den kendsgerning, at et sundt og levedygtigt SAS vil være det bedste for Skandinavien og Danmark, " slutter Niels Boserup.

STANDBY.DK Nyt om rejser

