Branson til kamp mod EU

Det sker i hans indædte kamp for at forhindre samarbejdet mellem British Airways, Iberia og American Airlines, som han opfordrer EU til at forhindre. Han truer endog med en retssag mod kommisionen.

”Den måde, kommisionen handler på lige nu er fejlagtig og helt vildledt, og når jeg skal være helt ærlig, har kommisionen en meget doven holdning til hele sagen”, siger sir Richard i et interview i  Financial Times.

BA hævder, at den tre-ledede aftale vil være til fordel for kunderne gennem forbedrede forbindelser og fartplaner, mens Branson fastholder, at aftalen mellem de tre flyselskaber er ’dårlig for passagererne, dårlig for konkurrencen og dårlig for flybranchen i både Storbritannien og USA’.

For at undgå at komme i klemme i de amerikanske regler om fremmed ejerskab af amerikanske virksomheder, har de tre selskaber planlagt at dele omsætningen på de atlantiske ruter, planlægge fartplanerne i fællesskab og enes om kapacitet og priser, men uden at ’bytte aktier’.

Skrevet af Flemming Juul