British Airways har succes med lavpriskoncept

gatwickLUFTFART: Engang imellem må man godt abe efter, og det har BA gjort med bagage og fly fra Gatwick Lufthavn i London. Resultatet er mere præcision og bedre belægning.

British Airways har haft succes med at indføre gebyr for medbragt bagage til en lang række afgange fra Gatwick Lufthavn. Sagt på en anden måde har det været en succes for de pågældende flyafgange, der er kommet af sted til tiden, fordi de færreste har andet end let håndbagage med.

Det foreløbige resultatet tyder også på, at flere passagerer er søgt mod de pågældende fly, som har lettere ved at holde tiden.

”Vi var nok en smule kyniske, da vi gik ind på lanceringen af den ide (fra lavprisselskaberne, red.),” sagde koncernchef for IAG Willie Walsh.

”Nu har det vist sig, at vi har fået flere tilfredse passagerer og en klart højere belægningsprocent. Vi er samtidig blevet betydelig mere konkurrencedygtige på priserne,” tilføjede han.

På pressemødet kom det i øvrigt frem, at trafikken med det tidligere bmi program for første gang har nået balance til sammenligning med et minus på 50 mio. euro i samme periode i fjor.