British Airways kan løbe ind i flere strejker

I dag slutter den foreløbigt sidste sommerstrejke i British Airways. For trafikken fra Danmark betyder det afgang for fire fly mod normalt seks, og det vil vare nogle dage, inden trafikken er helt normalt igen.

 

Alligevel er det gået overraskende godt for flyselskabet på trods af det, der kunne have været en helt lammende strejke. "Fagforeningen Unite har fejlet i et forsøg på at stoppe British Airways. Deres plan slog fejl, " sagde selskabets præsident Willie Walsh (foto) i går til The Guardian.

 

Det mener fagforeningen til gengæld ikke og påstår, at nogle af de store langdistancefly, eksempelvis til San Francisco og Los Angles afgik halvtomme fra London, fordi passagererne svigtede.

 

De bebuder nye strejker, men de kan næppe starter tidligere end i slutningen af juli, fastslår britiske aviser.

 

De mange strejker har indtil nu kostet BA i omegnen af 1,3 milliarder kr. ifølge fagforeningens opgørelse.

 

Skrevet af Ejvind Olesen