Brug af klippekort forlænges et halvt år

KlippekortTrafikselskabet Movia har besluttet at forlænge salget af klippekort fordi Rejsekortets moderne teknik ikke har slået papirklippekortet af banen i hovedstadsområdet.

DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen har besluttet at forlænge klippekortets levetid for at undgå, at en teknisk opdatering af Rejsekortet i efteråret vil kollidere med udfasningen af klippekortet, skriver bt.dk.

Klippekort kan bruges til 30. juni 2015, men så skule det altså være slut. Herefter anbefales Rejsekort, app’en Mobilbilletter, periodekort eller køb af kontantbillet.

Nuværende rejsekortbrugere vil ikke mærke ændringer i systemet, når Rejsekortet får en systemopdatering.

Der er over 375.000 brugere af rejsekortet i hovedstadsområdet, og på landsplan er der solgt mere end 900.000 rejsekort.