Budapest på vej op efter nedtur med Malev

Hvis man er i tvivl om, hvad et kollaps med SAS ville have betydet for Københavns Lufthavn, kan man blot spejde mod Budapest.

Da ungarske Malev sidste år gik konkurs, mistede Budapest Lufthavn 40 procent af sin trafik, eller helt det samme, som SAS står for i Købehavn.

”Det var et alvorligt slag, men allerede nu et år efter, er vi oppe på 15 procent over trafikken dengang for punkt til punkt trafikken. Til gengæld har tabet af transfer trafik været særdeles mærkbart,” sagde direktør Patrick Bohl fra Budapest ved en konference for nylig.

Lufthavnen har fået en stribe lavprisselskaber, men har mistet langruterne til New York med American Airlines og til Beijing med Hainan Airlines og håber nu på, at andre vil vende tilbage.

I fjor var der ca. ni mio. pasagerer. Det tal kommer Budapest ikke op på i år. Og den gamle Terminal 1 er lukket indtil videre, mens Terminal 2 har kapacitet til at vokse i tre-fire år mere efter Malevs konkurs.

Blandt de nye ”gamle” kunder på vej tilbage til Budapest er SAS.