Bureauerne er sikret mod askeskyerne

SAS og Cimber-Sterling opførte sig som de pæne i klassen, da askeskyerne sidste år i april lammede flytrafikken. De godtgjorde både flybilletter og hotelophold i en sådan grad, at SAS tabte 547 mio. kr. og Cimber ca. 50 mio. kr.

I den modsatte ende af skalaen har adm. direktør Lars Thykier (foto), Danmarks Rejsebureau Forening, flyselskaber som Ryanair, Air Berlin og Norwegian, som vægrede sig ved ansvaret over for forbrugerne.

”Desværre er man ikke i EU endnu nået frem til, hvilke retingslinjer for erstatning til passagererne, der skal gælde i en sådan askesky-situation, hvor begrebet force majeure uvægerligt dukker op. Der er en del stemmer for, at flyselskaber blev for hårdt belastet sidst.

Samtidig er det kun inden for EU (samt Norge og Island), at reglerne skal gælde. Amerikanerne har for længst meddelt, at de ikke vil være omfattet af sådanne garantier.
Heldigvis er vore medlemsbureauer sikret. Vi har checket med Europæiske og Gouda, og begge bekræfter vores forsikringer for produktansvar, ”slutter Lars Thykier.

 

Skrevet af Ejvind Olesen