Skarp kritik af CPH-ejer

Macquaris vellønnede topchef afviser kritikken.



Den australske kapitalfond Macquarie Bank, der for knap to år siden blev storaktionær i Københavns Lufthavne, er kommet under skarp beskydning for at have forgældet sine fonde, der står bag en lang række betydelige investeringer i bl.a. vandværker og veje, alt for voldsomt.



Macquarie er med sine 31 fonde inden for infrastruktur verdens største private ejer på dette område, der bl.a. omfatter lufthavne i Sydney, Bruxelles og København, betalingsveje i USA, Canada og Japan og britiske vandværker.



Den hårde kritik fik i går Macquaries topchef Allan Moss i internationale medier for at forsvare sig.



»Kommentarer om gæld er ikke kommet fra nogle af de seriøse analytikere eller andre ledende investorer. Den gennemsnitlige gæld i vores infrastrukturfonde er mindre end 60 procent, som er temmelig forsigtigt for aktiver af høj kvalitet og med en troværdig, løbende indtægt,« sagde Allan Moss til Financial Times.



Macquarie administerer aktiver for over 225 milliarder dollar, hvor over halvdelen af det skyhøje beløb ligger i infrastruktur.

Skrevet af