Lavprisselskab i Thailand

Der er også et lavprisselskab på vej i Thailand. Malaysiske AirAsia vil sammen med Thailands telecomgigant Shin Corp. åbne fra december mellem Bangkok og Phuket. Der skal flyves med tre Boeing 737’ere til udover Bangkok og Phuket også Chiang Mai, Hat Yai, Kon Kaen og Nakornrachasima til priser, der loves at være cirka det halve af de nuværende.



Foreløbig har AirAsia, der åbnede for to år siden, tre millioner årlige passagerer på sine otte fly, der har 64 daglige flyvninger, ikke mindst til og fra Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Der gættes på, at AirAsia på et tidspunkt opsluger Malaysia Airlines’ indenrigsruter.



Meddelelsen om at AirAsia vil prøve at komme ind på det thailandske marked blev givet af den meget energiske malaysiske turistmister, Dato’ Kadir Sheikh Fadzir samt Thailands ambassadør til naboerne i Malaysia. Deres tilstedeværelse ses som en blåstempling af, at AirAsia er en accepteret del af regionens flykultur.

Skrevet af