DRF efterlyser bedre sikkerhed for turistbusser

De skærpede regler for køre- og hviletid har været gældende i mere end otte måneder. Derfor er det ikke tilfredsstillende, at faldet i overtrædelser af køre- hviletids bestemmelserne i februar 2006 kun er på to procent sammenlignet med samme periode i 2005, mener DRF.

Foreningen efterlyser mere politisk vilje til at sikre en mere effektiv overholdelse af reglerne for de danske turistbusser.

”Forbrugerne og branchen kan ikke være tjent med, at omkring 10 % af de kontrollerede busser overtræder de gældende sikkerhedsforskrifter,” siger Lars Thykier, direktør i DRF.

”Man bør for eksempel overveje, om den nuværende klippekortordning for chaufførerne kan udvides til en klippekortordning der rammer vognmændenes køretilladelser, ligesom muligheden for en offentlig tilgængelig liste over vognmænd og rejsebureauer, der bliver noteret for overskridelser, bør undersøges,” siger Lars Thykier.

Skrevet af