Luftfartens topfolk til møde i København



For 10 siden lød startskuddet til det der i dag er verdens største alliance af flyselskaber Star Alliance, anført af Lufthansa og SAS, som de første. Senere også med USA`s næststørste ruteselskab United Airlines og markante store selskaber fra Fjerneøsten som medlemmer. Først Thai International og senere også Singapore Airlines.



Anden weekend i maj mødes så topchefer og nøglepersoner fra de nu 20 selskaber, og måske også fra de tre aspiranter til familieforøgelsen nemlig Air China, Shanghai Airlines og Turkish Airlines. Under opholdet holdes en række separate møder om fremtid, ruter, flyindkøb og meget andet.



Fødselsdagen fejres over to dage med ophold på Hilton Airport Hotel, og søndag aften er alle inviteret til middag i Tivoli.



Mandag indleder SAS præsident Mats Jansson, og der er også indlæg fra to forhenværende, nemlig tidligere chef for Lufthansa Jürgen Weber og fhv. SAS-chef Jan Stenberg.



Senere bliver der fokus på miljø i luftfart og e-tickets i fremtiden, ligesom det hele slutter med en pressekonference med alle topchefer, hvor de pågældende efter bedste workshop metode møder den internationale presse.



Medlemmer i Star Alliance på fødselsdagen er: Air Canada, Air New Zealand, ANA Japan, Asiana, Sydkorea, Austrian Airlines, British Midland, LOT, Lufthansa, SAS, Sinagpore Airlines, South African Airways, Spanair, Swiss, TAP, Thai, United Airlines, USAirways plus tre regionale selskaber Blue 1, Croatia og Adria Airways.

-ejv

Skrevet af