Panik rammer Royal Caribbeans aktie

Der er næsten ingen grænser for amerikanernes frygt for, at der skal ske dem noget i forbindelse med en epidemi. I går slap det ud, at der om bord på Serenade of The Seas på vej til Alaska med 2.112 passagerer om bord var en af de ansatte, som var smittet med svineinfluenzaen.



“Vi har fortalt myndighederne, at vi ikke har konstateret nogen smittefare om bord, ” siger en sikkerhedsrepræsentant til amerikanske presse, efter tæt kontakt med Royal Caribbean.



Det drejer sig om mistanke mod en kvindelig ansat, som blev syg i San Francisco før et 14 dages togt til Alaska. Skibet kom fra en tur gennem Panamakanalen og anløb i Mexico dagen før alle mexicanske anløb blev stoppet.



Hun blev sat i isolation om bord på skibet i et par dage og blev undersøgt. Tilsyneladende uden, at man fandt nogen smitte.



Alligevel faldt Royal Caribbeans aktie med syv procent på grund af omtalen.


Skrevet af