SAS sælger ulykkesfly

SAS har længe forsøgt at få solgt sin flåde på 27 Dash Q8/400 fly, der sidste år var involveret i tre uheld. Og nu er der ifølge Berlingske Tidende kommet en køber på banen.



I april lykkedes det SAS at sælge syv af de uheldsramte fly til blandt andet Phillipine Airlines, men siden da har SAS’ samling af Dash-fly samlet støv i en hangar, hvor de har været grounded siden slutningen af oktober sidste år.



Flightglobal.com kan fortælle, at SAS forventer at have solgt alle 27 Dash-fly i midten af næste år. Blandt de 12 fly det nu er lykkedes at afhænde findes de tre eksemplarer der forulykkede sidste år i Danmark og Litauen.



Som erstatning for Dash-flyene venter SAS i denne måned at modtage første eksemplar af de nye CRJ900-fly, der skal erstatte Dash-flyene.

Skrevet af