Klart flertal for at bevare rejsevejledning

Hvis det står til læserne af Takeoff Weekly, skal Udenrigsministeriet blive ved med at bestemme, hvornår det er farligt at rejse til et bestemt land. Emnet var til debat forleden hos Danske Rejseskribenter, og i denne måneds udgave af Take Off gik redaktør Ejvind Olesen ind for nytænkning og foreslog ændringer. En mere bred vejledning som i vore nabolande.



Det ville betyde, at Bali igen blev frigivet som rejsemål for danskere. Man må godt rejse i dag, forsikringen gælder også til Bali, men hos Udenrigsministeriet er det røde kort oppe. Hvad er det den danske ambassadør i Indonesien ved, som andre ikke ved?



Formanden for RID, Jan Lockhart, er godt tilfreds med den nuværende ordning. Og det var læserne også. 71 procent af de afgivne stemmer, eller 415 stemte for, at det hele skulle fortsætte som nu. 168 eller 29 procent mente ikke, at Udenrigsministeriet fortsat skal bestemme.

Skrevet af