Dagens kommentar

British Airways har naturligvis såvel personale som kunder med enhver tænkelig etnisk baggrund. Det britiske imperium var jo i sin storhedstid vidt forgrenet og afløseren The British Commenwealth of Nations har næsten medlemslande i enhver verdensdel. Storbritannien er klart den mest udtalte smeltedigel blandt nationerne i den gamle verden. Det afspejler sig med rette i både kundekreds og i sammensætningen af de ansatte i en virksomhed som British Airways, der vil fremstå som et miniature spejl af det mangfoldigt sammensatte og brogede britiske samfund.

I flyselskabets kabiner vil man derfor møde uniformsklædt personale, der både er hinduer, kristne, muslimer, buddhister og ateister. Og man vil møde nogle med asiatisk, afrikansk, canadisk, engelsk, australsk eller mellemøstlig baggrund.

De vil alle tale engelsk og sikkert også fransk. Og de vil alle være stolte af deres job i British Airways, der på mange måder har samme status på de britiske øer som SAS har i Skandinavien.

Men det er ikke til at skjule, at den – sagt i den positive forstand – brogede flok har forskellige værdier. De lever deres liv på forskellig måde, og hvor den ene måske foretrækker at gå med et smykke formet som en halvmåne, går en anden med et formet som et kors. Og ja det kan man sikkert se, når de kvindelige medarbejdere har deres smukke blå uniformer på. Og i sidste ende er meningen med et smykke jo også at vise omverden det.

Det kan have en religiøs betydning. Eller det kan være et arvestykke fra en fjern oldemor. Eller det kan være en gave fra ens elskede.

Men nu kan en stewardesse hos det agtværdige britiske selskab ikke bære et smykke, hvis dette ligner et kors.

Baggrunden er selvfølgelig angsten for at udfordre kolleger og gæster, som måske ikke opfatter et kors som et smukt symbol på fred og humanisme og andre kristne kvaliteter.

Det kan også være hensynet til indtjeningen blandt kunder fra f.eks. muslimske lande.

Men når British Airways indfører den slags restriktioner, er det ikke kun et enkelt flyselskab, der gør vold på deres medarbejderes personlige frihed.

Det er hele det britiske samfund, der bøjer sig i dyb korrekthed for at undgå konfrontation.

Det er et knæfald for den politiske korrekthed. Men også en ørefigen til afgørende vestlige værdier: det enkelte individs ukrænkelighed, ytringsfriheden og krav på tolerance.

Det sidste er jo også noget, der bør omfatte dem, der bekender sig til kristendommen.

Skrevet af