Maersk Air forbedrer afgangstider på Bruxelles

Maersk Airs to daglige flyvninger på hverdage mellem København og Bruxelles får fra i dag forbedret afgangstiden på den sene eftermiddags/aftens afgang med ca. to timer, således at selskabets anden afgang afgår fra CPH kl. 16.05 og fra Bruxelles to timer senere.



Adm. direktør i Maersk Air, Finn Øelund: “Med åbning af mange ruter kan vi ikke altid få de rigtige afgangstidspunker (slots) i de forskellige lufthavne fra første dag. Derfor er det glædeligt, at det nu er lykkedes at få bedre afgangstider på denne rute, så vores kunder får ca. to timer mere til rådighed i Bruxelles og København. De ændrede afgangstider betyder mulighed for næsten ni timers ophold i Bruxelles.”



Maersk Airs nye koncept med oneway billetter, valgfri benplads samt fleksibilitet på alle billetter tilbydes foreløbig til 28 udenrigsdestinationer fra København og 11 fra Billund/Aalborg.

Skrevet af