Lufthansa får igen skandinavisk call center

Med 20 ansatte får Lufthansa fra 5. juni igen eget callcenter i Skandinavien. I 2004 blev funktionen, som havde været bemandet af SAS, overført til den irske hovedstad.



Men Lufthansa har erkendt, at ikke alle skandinaviske kunder taler engelsk på højt niveau – bl.a. derfor rykker funktionen nu tilbage til Skandinavien.



Det nye callcenter får base i Sverige og vil være bemandet i dagtimerne – i resten af perioden omstilles telefonerne til andre call centre verden over.



Det oplyste Lufthansa på pressesammenkomst sidste weekend i Frankfurt i forbindelse med selskabets åbning af egne ruter fra Frankfurt til bl.a. Billund og norske Bergen.



Fra sommerkøreplanen, som trådte i kraft sidste søndag, har Lufthansa for første gang flyvninger til over 200 destinationer verden over.



Med over 57 mio. passagerer var Lufthansa sidste år Europas største flyselskab.



HB


Skrevet af