Mat måned for SAS trafikken

Det er aldrig let at sammenligne de to måneder april og marts med året før, fordi påske flytter fra den ene til den anden side, og den dyrere business trafik ligger brak på påskedagene, hvor den billige turisttrafik dominerer.



Ellers kunne man godt blive en smule bekymret, for der er tilbagegang over hele linien i de trafiktal SAS offentliggjorde mandag formiddag for marts. Der var 5,5 procent færre passagerer i år. I Danmark lå produktionen 2,1 procent under sidste år, og passagermængden faldt med 2,8 procent, ligesom belægningsprocenten gik i minus med 0,5 til 69,9 procent.



Sammenlagt havde SAS 2,5 mio. passagerer, men det værste er, at man forventer yielden vil falde op til 15 procent. Det er gennemsnitsindtægten, og det kan aflæse på bundlinien. Men også her spiller påsketrafikken ind.



“Den underliggende trafikudvikling er positiv med tanke på, at overkapaciteten stiger, men de rekord høje brændstofpriser er en udfordring. Vi kommer til at køre et stærkt spareprogram, som løbende vil blive justeret,” siger koncernchef Mat Jansson.

Skrevet af