Aalborg Lufthavn satte atter passagerrekord

For første gang i Aalborg Lufthavns 70-årige historie kom det årlige passagertal over en million. Der blev til 1.045.492 afrejsende og ankomne passagerer i 2008. En fremgang på 5,3 procent i forhold til 2007.



Det er tredje år i træk, at passagertallet sætter rekord i lufthavnen.



Danmarks største indenrigsrute, Aalborg-København, hvor SAS, Cimber og Norwegian kappes om passagererne med op til 38 flyvninger om dagen, havde 809.000 passagerer i 2008. Det er en stigning på 42.000 passagerer, eller 5,4 procent, i forhold til 2007.



Der var 83.000 passagerer på udenrigsruterne. Et minus på 3.700, eller 4,2 %, pga. Sterlings konkurs i efteråret.



Til gengæld var der 15.000 flere charterrejsende. En fremgang på 10,7 procent til 154.000.



”Sterlings konkurs var en alvorlig streg i regningen, men heldigvis kom Norwegien ind, så luftbroen til København er intakt. Hvad vi tabte på udenrigsruterne, har vi vundet på indenrigs, og nu ser vi frem til at Sterling-ruterne til Malaga og London genåbnes til foråret. Desuden kan vi glæde os over et stort charterprogram til sommer,” siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Skrevet af