Flyselskab smidt ud af lufthavn

Slovakiske SkyEurope Airlines har siden midnat i fredags ikke kunnet lette fra Wiens lufthavn – pga. ubetalte regninger til lufthavnen.



“Trods forhandlinger med SkyEurope, blev deres udestående ikke betalt. Derfor stoppede Flughafen Wien fredag midnatal betjening af SkyEurope,” oplyser lufthavnen.



Økonomisk trængte SkyEurope gik i juni i kontrolleret betalingsstandsning. SkyEurope har pga. frygt for dets fremtid mistet passagerer – sammenlignet med juli sidste år, havde SkyEurope 37 % færre gæster i juli i år.



SkyEurope flyver fra Bratislava og Prag til København. Tidligere i år lukkede selskabet mellem København og Wien – hvilket SAS i øvrigt også gjorde.



At SkyEurope er i økonomisk uføre har der længe været tegn på – bl.a. har danske rejsende berettet, at de ikke får penge retur, når selskabet aflyste flyvninger.



SkyEurope har fra Wien, Prag og Bratislava 55 ruter til 33 destinationer i 16 lande.

Skrevet af