Scandlines har solgt aktier i Mols-linien

Frasalget af aktierne betyder at en eventuel køber af Scandlines ikke er tvunget til også at skulle afgive indløsningstilbud på samtlige af Mols liniens aktionærer.

Aktierne er blevet solgt til forskellige danske og internationale institutionelle investorer, skriver Scandlines i en fondsbørsmeddelelse.

Der vil ikke blive solgt flere aktier, før der er fundet en ny ejer til Scandlines.

“Vi må afvente den nye ejer, før vi tager stilling til strategiske spørgsmål som Mols-linien og en række af vores andre aktiviteter. Det bliver alene op til den nye ejer, og det er egentlig ret ligegyldigt, hvad vi mener lige nu,” siger rederiets adm. direktør, Peter Grønlund, til Direkt.

Skrevet af