Delte meninger i erhvervsrejsebureauer om SAS

“SAS ændrer bonusprogrammet til, hvad det oprindeligt var tiltænkt som. Det har aldrig været meningen, at bonuspoint frit kunne fordeles. De er personlige og en kompensation til rejsende medarbejdere – og SAS har jo for nyligt indført et bonusprogram til virksomhederne; via SAS Credits kan virksomhederne og den rejsende optjene point samtidig,” siger Sophie Hulgard, adm. direktør for Carlson Wagonlit Travel, landets største erhvervsrejsebureau, til Business.dk



Omvendt siger nordisk direktør for et andet stort erhvervsrejsebureau BCD Travel, Thomas Lundberg:



”Tre-fire store danske virksomheder har hos os brugt muligheden for at pulje bonuspoint – det har sparet fem-otte procent på deres rejsebudget. Den besparelse forsvinder nu,” siger Thomas Lundberg.



SAS har ifølge Thomas Lundberg til en vis grad kunne forsvare højere priser end konkurrenterne bl.a. takket være SAS’ bonusprogram. Men det kan hurtigt ende:



”Selskaberne er ekstremt prisfølsomme. Der skal ikke mere end et par hundrede kr. til, før et flyselskab fravælges. Her kunne muligheden for bonuspoint få kunder til at betale ekstra. Men når den fordel udhules, tror jeg, at mange kunder helt vil fravælge SAS.”

Skrevet af