Billund klarede sig bedst

Ved årsskiftet har de større danske provinslufthavne gjort status over 2008 og vurderet fremtidsudsigterne for 2009.



Bedst ser det ud for Billund, der i 2008 også havde passagerrekord med over 2,5 mio. passagerer, en fremgang på 12,6 %. Udenrigspassagerne alene udgjorde over 1,4 mio., en vækst på 30 %.



Lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen betegner udsigterne for 2009 som “fornuftige” efter at såvel Cimber som Ryanair har varslet øget aktivitet i lufthavnen. Dog forventer Billund samlet en mindre tilbagegang i det samlede passagertal i 2009.



I Aarhus måtte lufthavnsdirektør Ole Paaske nøjes med en vækst på 0,3 %, knapt 2.000 flere passagerer af ca. 573.000 passagerer. Væksten var 3,5 % på dansk indenrigs, mens udenrigsruterne er gået tilsvarende tilbage med 3,5 %.



Aarhus Lufthavn forventer, at 2009 bliver et “udfordringernes år” og langer ud efter nogle af sine jyske kolleger, skriver Travelbroker.dk



Lufthavnsdirektør Ole Paaske hæfter sig ved optræk til skærpet kamp om udenrigskunderne og tilføjer:



“Aarhus Lufthavn vil med alle midler kæmpe for, at de provinslufthavne, der engagerer sig i kampen om udenrigsruterne, er underlagt ensartede økonomiske driftsvilkår – herunder at den nuværende praksis, gennem hvilken provinslufthavne modtager direkte eller indirekte offentlig støtte til driften, bringes til ophør.”

Skrevet af