Champagnedåb i Napoli

Torsdag den 18. december blev MSC Fantasia indviet i Napoli af den tidligere Oscar-vinder og skuespillerinde Sophia Loren. Efter sin opsigtsvækkende karriere optræder hun i dag som ambassadør for både Italien og især for sin hjemby Napoli, som også er hjemhavn for MSC Cruise. Traditionen tro strør Sophia Loren stjerneglans over MSC Cruises indvielsesceremoni som gudmor for MSC Fantasia.  

 

Ombord findes der en VIP-afdeling MSC Yacht Club med 99 suiter, et 1.500 kvm stort spa-område, et teater med plads til 1.700 personer, fem restauranter, fire pools, et kasino og en kæmpe vandrutsjebane, der snor sig over to dæk. 

 

– MSC Fantasia er et fantastisk fartøj, måske en hel destination i sig selv. Et smukt skib med mange spændende aktiviteter og et luksuriøst og afslappende miljø ombord. Samtidig er MSC Fantasia en revolution inden for krydstogtsverdenen. Hun er ikke bare et flot fartøj, men også en historie om miljøvenligt design, der forener moderne komfort med teknologisk nytænkning. Derfor er det med ekstra stolthed, at vi sender MSC Fantasia ud på sin jomfrurejse, siger Pier Francesco Vago, MSC Cruises administrerende direktør.

 

MSC Fantasia er designet af De Jorio Design International. De har formået af skabe et krydstogtsskib, som kombinerer traditionel italiensk elegance med moderne højteknologi, der sikrer gæsternes komfort ombord og samtidig har tanke for miljøet. 

 

MSC Fantasia er det første krydstogtsskib i verden, som opnår certificeringen Six Golden Pears i henhold til det internationale certificeringssystem Bureau Veritas. Fartøjet er altså i besiddelse af den højeste standard inden for miljø, helbred og sikkerhed samt madkvalitet. 

 

MSC Fantasia begiver sig ud på sin premieresejlads i juleferien og skal i 2009 sejle i Middelhavet til destinationer som Grækenland, Egypten, Tunesien, Frankrig og Spanien.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen