Cimber vil tjene ekstra på dansk indenrigs

Det er nu også muligt for Cimber Sterlings indenrigsrejsende at booke specifikke flysæder.

I første omgang er det en forsøgsperiode på to måneder, planen er at gøre tilbuddet permanent, oplyser selskabet. Forsøgsperioden skyldes, at Cimber vil sikre, at seatingen ikke forsinker boardingtid og dermed afrejsen.

”Med muligheden for at købe specifikt flysæde efterkommer vi ønske fra en del af vores indenrigsrejsende, der ønsker særlig plads eller vil sikre sig at sidde med deres rejsepartner,” siger kommerciel direktør i Cimber Sterling, Jacob Krogsgaard.

Cimber siger til takeoff.dk, at man ikke har bud på, hvor mange passagerer, der vil bruge den nye mulighed. Selskabet arbejder på yderligere produkt- differentieringer, der kan relateres til seating, oplyses det lidt kryptisk.

Cimber Sterling betjener som eneste flyselskab samtlige danske indenrigsruter. Der er konkurrence fra SAS på Aarhus og Aalborg, sidstnævnte også fra Norwegian.
 

Skrevet af Henrik Baumgarten