På 1. klasse med SAS til Washington

Selv om SAS ikke har 1. klasse på sit rutenet, hverken før eller efter det ny koncept 31. oktober, bliver der alligevel en mulighed i vinter på ruten fra København til Washington. Her lejer SAS en Boeing 767 fra United Airlines, og den har også en særlig indrettet 1. klasse om bord.



Her vil SAS give passagerer, som har bestilt sleepers – til ca. 600 dollars hver vej – adgang. Business class passagerer kommer på business class i det amerikanske fly, mens economy flex-passagerer (ny klasse fra 31. oktober) placeres på en tilsvarende klasse på Uniteds fly. Da den imidlertid ikke matcher SAS` kvalitet vil der blive givet en kompensation. Hvor meget vides endnu ikke. Meddelelse vil senere tilgå bureauerne.



“Vi er meget bevidste om ikke at forringe vort produkt, og vi følger også nøje catering om bord,” siger marketingdirektør i SAS Danmark, Jens Aaløse. Der er ikke noget SAS-personale om bord.



Samme dato sætter SAS to Cimber Air fly ind af typen Canadair jet med plads til 50 personer. Alligevel deles kabinen op i tre til europæiske ruter, ligesom hos SAS. Flyene får også SAS-logo på halen. I cockpittet sidder en SAS-pilot og en Cimber-pilot, mens kabinepersonalet er Cimber Airs. Der er tale om otte nye ruter fra København.

Skrevet af