Sterling skærer ned i CPH

Købet af Maersk Air vil betyde, at Sterling fjerner 10 pct., svarende til 200.000 passagerer, af det nye selskabs aktiviteter ud af Københavns Lufthavne, også fordi Sterling også har besluttet at flytte en del af trafikken til Sverige. Men nedskæringen i Kastrup slutter ikke ved de 10 pct., siger Sterlings salgsdirektør, Stefan Vilner: ”Vores ejer har krævet, at vi tjener penge i 2006. Og det kan vi ikke i København. Fremtidens vækst vil ske andre steder.”
Sterling er samtidig på jagt efter en ny, femte base til den flykapacitet, der bliver frigivet ved fusionen. Det drejer sig om 10-15 pct. på ruterne ud af Danmark. Den nye base skal være platform for den planlagte vækst. Selskabet har i forvejen baser i København, Reykjavik, Oslo og Stockholm. Den nye base skal etableres i Baltikum, Finland eller Nordtyskland.
(Berlingske Tidende & Børsen, 4/7)

Skrevet af