SAS skal betale bøde i Norge

SAS Norge blev i fjor dømt til at betale 400.000 kroner i bøde for at have fået konkurrencefølsom information om konkurrenten Norwegian fra en ansat i rejsebureauet Bennett BTI (nuværende HRG), skriver Dagens Næringsliv

Denne sag blev sammen med den såkaldte Amadeus-sag, behandlet i Asker og Bærum tingret sidste år. SAS blev frikendt i Amadeus-sagen, men begge sagerne blev anket videre, men Borgarting lagmannsret afviste SAS´ anke.

SAS kærede så denne kendelse videre til Højesteret, som ligeledes forkastede anken. Det betyder, at dommen mod SAS og den tidligere salgsansvarlige i SAS Braathens Erik Knudsen er gældende.
Med én dom mod sig, har SAS Norge fortsat anklagerne om industrispionage i den såkaldte Amadeus-sag imod sig. I dag starter denne ankesag i Borgarting lagmannsret.

”Vi blev frifundet i første instans, og forholder os til det”, siger Thomas Midteide i SAS Norge..

Baggrunden for sagen er, at SAS Braathens i perioden december 2002 til november 2005 havde uretmæssig adgang til følsomme oplysninger om konkurrenten Norwegian gennem bookingsystemet Amadeus.

Skrevet af