Kommentaren

Pasfrihed i Norden har eksisteret i mere end 50 år og er et meget integreret resultat af vilje til nordisk samarbejde.

Derfor kom det bag på både rederi og 2000 norske passagerer, at de skulle vise pas for at gå i land i Danmark, når de torsdag ankommer fra Oslo.

Men den beslutning havde Rigspolitiet øjensynligt taget – uden hverken at tage hensyn til lov eller bogstav omkring den eksisterende nordiske pasfrihed.

Nu er det jo sikkert ganske kløgtige mennesker, der befolker kontorerne i politikorpset, men de er jo som mange andre myndighedspersoner over hele verden fokuseret på frygten for terror, og hvordan vi undgår at blive ofre for forbryderiske terroristers ønske om at sprede død og lemlæstelse.

For nylig kom det frem, at danske havne havde brugt mange hundrede millioner kroner på såkaldt terrorsikring, der viste sig helt værdiløst.

Og den afgående direktør for sikkerheden i Københavns Lufthavn var forleden fremme og sætte spørgsmålstegn ved om de omstridte plastikposer med tandpasta og læbestift reelt bidrog til større tryghed.

Eksemplerne på bureaukratisk iderigdom på grund af terrorfrygten er mange. Og langt de fleste tiltag ville ikke hindre terroristerne i deres forehavende.

Planen om at kræve pas af norske krydstogtturister var et klassisk eksempel herpå.

Enhver nordmand, der ville til København i slette hensigter, kunne blot tage toget eller bilen og køre via Øresundsbron. Det ville da være tåbeligt at tage med et krydstogtskib, hvor risikoen for utilsigtet afsløring ville være langt større.

Nu er den beslutning klogt trukket tilbage.

Men først da Take Off intervenerede og sagen fik politisk opmærksomhed.

Det bekræfter, at aktiv journalistik er det bedste våben mod tåbelige beslutninger, men også, at der er brug for at kigge bureaukrater i kortene – ikke mindst, når hysteriet i ren terrorfrygt griber om sig.

Skrevet af