Afgange til London overhaler de nordiske hovedstæder

Den 27. marts træder en ny fartplan i kraft i Københavns Lufthavn, og den indebærer bl.a. at afgange til Stockholm og Oslo, som der traditionelt har været flest af fra Kastrup, nu bliver overhalet i antal af afgange til London.
En opgørelse, som Københavns Lufthavn har foretaget, viser, at der hver uge er 121 afgange til London med SAS og British Airways som de store business-selskaber, efterfulgt af Maersk Air. Erhvervsfolkene er dog også begyndt at benytte lavprisselskaber, så EasyJet og Varig flyver også til London. Afgangene til Stockholm svinger mellem 98 og 133 pr. uge og foretages mestendels af SAS, men også Flynordic gør sig gældende på denne rute. Der er mellem 106 og 127 ugentlige afgange til Oslo og her er Norwegian sammen med Sterling ved at true SAS’ dominerende position.
Der er seks nye ruter med i sommerfartplanen. Maersk Air står for tre nye ruter til Berlin, Milano og Wien, mens SkyEurope påbegynder flyvninger til Budapest og Warszawa, og Sterling åbner rute til Amsterdam ifølge sommerfartplanen.
(Berlingske Tidende, 3/3)  

Skrevet af