Sælg SAS til kunderne

Han konstaterer samtidig, at et salg til Lufthansa eller British Airways vil betyde dårlige flyforbindelser ind og ud af Skandinavien.

Det siger leisureeksperten Peter Horn, der med viceadm. direktør Jens Wittrup Willumsen, SAS Danmark, netop har udgivet bogen “SAS – når tiden er vigtigst” på Børsens Forlag.

Han frygter at de to regeringer, der ejer henholdsvis 21,4 procent og 14,3 procent af aktierne, ikke vil kunne aktivere det stærke SAS-brand ved et salg.

En af SAS’ store værdier er, at selskabet har en enorm gennemslagskraft som brand i de skandinaviske lande, hvor selskabet har en markedsandel på godt 50 procent af trafikken. Vi skiftevis elsker og hader SAS, og denne følelsesmæssige tilknytning betyder, at brandet har mange andre anvendelsesmuligheder end de nuværende, mener Peter Horn.

Års nedslidning af SAS har betydet, at brandværdien med nogle få reguleringer, der primært har med service og en optimering af prissætningen og aktiviteterne for kernekunderne, de forretningsrejsende, vil kunne stige til nye højder, fortsætter han. 

Uanset køber vil et andet ejerskab ændre på den fine balance i ejerskabet, som SAS har haft siden siden start for 60 år siden – 50 procent til de tre stater og 50 procent til private investorer, og det vil højst sandsynligt medføre, at flyforbindelserne til og fra de skandinaviske lande under ét vil blive dårligere, konstaterer Peter Horn, som foreslår at SAS sælges til kunderne.

”Hvis SAS kunne sælges til sine kunder, ville billedet være et andet. Det ville forudsætte, at regeringerne lagde klausuler på aktierne og at de eksempelvis kunne integreres i den nuværende EuroBonus-ordning, så kunderne eksempelvis kunne købe aktier efter rejseaktivitet. En privatisering bør udelukkende have til formål at dynamisere driften, bl.a. ved at tilføre SAS et stærkere økonomisk fundament og samtidig udstrække brandet, eksempelvis gennem en franchisemodel. SAS-brandet kunne som omdrejningspunkt accelerere udviklingen i en mere international vækststrategi, og dermed vil selskabet være et af de skandinaviske lokomotiver for tilførsel af flere forretninger fra EU og for den mest indbringende turisme,” siger Peter Horn.

Skrevet af