Amadeus og Sabre etablerer Moneydirect

Sabre Holdings og Amadeus har offentliggjort etableringen af Moneydirect som et fælles selskab, der kan stå for de interne betalinger I branchen på en sikker og automatisk måde.

Moneydirect henvender sig først og fremmest til branchens leverandører som hoteller, krydstogselskaber, turoperatører, biludlejere, færger, togselskaber, samt rejsebureauer og agenter. Formålet med det nye firma er at etablere en branchestandard, som i højere grad lever op til kravene fra branchen omkring mere effective betalingsformer og højere automatisering.

Philippe Chérèque, senior vice president, Corporate Strategy, Amadeus.
“Moneydirect har tilstrækkelig fleksibilitet til at behandle alle former for betaling med et meget højt sikkerhedsniveau og muligheden for at samarbejde med eksisterende front og back office produkter på disse områder”.

Moneydirect modtog EU-kommisionens godkendelse den 12. September og får hovedkvarter i Irland med underafdelinger i USA og Australien.

Skrevet af