Salget af ferierejser til Israel gået i stå

Salget af ferierejser til Israel, både individuelle og grupperejser, er stort set gået i stå. Mens besøgsrejsende fortsætter uændret. “Før konflikten var der god optimisme og ved at være godt gang i salget. Men efter konflikten kom i gang har folk været afventende, og der har været aflysninger af familier, som ikke ville afsted,” siger Knud Erik Bjerre, direktør, Unitas, til Stand By. “Det går altid op og ned til Israel. Folk er afventende, og der er nok ikke udsigt til nye rejsende før der er en afklaring på konflikten. Vi planlægger dog stadig nye grupperejser til foråret. Det er sådan til Israel, at rejselysten til landet opspares. Så rejser folk, når de har mulighed for at komme afsted,” siger Knud Erik Bjerre. Det israelske turistministerium har lavet en speciel Web side med rejseinformationer i forbindelse med konflikten i Libanan og det nordlige Israel. Det er: www.goisrael.com. Omkring 1.000 danskere besøger i gennemsnit Israel om måneden.

Skrevet af