DRF: Finnair bryder loven

Dansk Rejsebureau Forening (DRF) langer ud efter Finnair. Det primære punkt er, at Finnair i en række situationer henviser dets passagerer til at rette henvendelse til rejsebureauerne for at få assistance i forbindelse med Finnairs aflysninger.

Dette til trods for, at denne forpligtelse til at yde assistance alene påhviler Finnair, hvilket fremgår af Forordning 261/2004 artikel 3 stk. 5.

DRF har siden i går forsøgt at være i dialog med Finnair i forbindelse med strejken blandt dets kabinepersonale, men Finnair vil ikke diskutere sagen med DRF.

Finnair skriver i et svar til DRF, at det er en sag mellem selskabet og det enkelte rejsebureau.

DRF opfordrer rejsebureauerne til, at man indtil videre henholder sig til Finnairs instruktioner – selvom disse er i strid med de gældende regler.

DRF anbefaler til i første omgang at henvise passagerne til at indgive klage over Finnairs håndtering til Statens Luftfartsvæsen.

I sager af akut karakter, kan man rette henvendelse til DRF.

Bliver bureauet påført ekstraomkostninger som følge af foretagne ombookinger, der er påkrævet for at efterleve 261/2004, vil DRF være behjælpelig i en eventuel retssag mod Finnair, hvor sådanne omkostninger søges tilbageført.

Skrevet af