HORESTA udpeger ny formandskandidat

HORESTA’s bestyrelse har enstemmigt indstillet Jens Chr. Poulsen som ny formand og dermed afløser for Niels Nygaard. Nygaard meddelte tidligere på måneden, at han ikke genopstiller, da han skal være ny formand for bestyrelsen i Danmarks Turistråd.



Jens Chr. Poulsen driver provinsens eneste 5-stjernede hotel, Kongebrogaarden i Middelfart. I HORESTA-regi har han været formand for Organisationsudvalget og medlem af bestyrelsen i halvandet år. Jens Chr. Poulsen vil blive præsenteret for HORESTA’s repræsentantskab den 7. maj.



Niels Nygaard blev i fjor udpeget som formand for Handels-, Transport- & Serviceerhvervene (HTS), og for nylig udpegede regeringen ham som formand for Danmarks Turistråd fra den 1. maj. Her afløser han Bjarne Eklund. Indtil formandsvalget den 2. oktober i Aalborg fortsætter Niels Nygaard som formand for HORESTA, et hverv han har haft i otte år.

Skrevet af