Af Henning Schwarz
Flyselskabernes evige kamp om baggagevægten er et godt eksempel på, at de – eller i hvert fald deres medarbejdere – dybest set ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Det udtrykkes meget godt i interviewet med Jørgen Lindegaard: Nu skal discountpassagererne virkelig mærke, at de har købt en discountbillet.
Flyselskaberne kan simpelthen ikke finde ud af at præsentere sig som imødekommende servicevirksomheder, samtidig med at de pålægger sig selv at genere deres kunder – i varierende grad alt efter hvor meget kunden har betalt.
Bagagekrakileriet er naturligvis det rene nonsens, og BA’s nye politik er en logisk konsekvens. Der er stadig ikke nogen, der har fundet på at forbyde passagerernes indkøb i transithallen. Så efter en slåskamp om et kilo eller to, kan man altså købe sko, spiritus, stereoanlæg osv. og slæbe det med ombord. Inden for rimelighedens grænser har det overhovedet ingen betydning for for flyselskabet. Og netop rimeligheden – det menneskelige element – synes at være det punkt, som flyselskaberne har sværest ved.
For nylig måtte jeg på vej fra Cairns til Tokyo stå skoleret for at blive belært om Qantas’ bagageregler – også her drejede det sig om et kilo eller to. Senere viste det sig, at vi var 31 passagerer i et fly med plads til 250!
Og som bekendt kan man på vej til USA og Canada medtage 2 kufferter à 34 kilo pr. passager, uden at det tilsyneladende påvirker priserne.
Mærkeligt, at flyselskaberne ikke er begyndt at veje passagererne selv – ligesom på dette gamle foto Københavns Lufthavn 1930! Se foto)
Tagget med: Københavns Lufthavn Qantas